Forfatterarkiv: Signe Holmegaard

Generalforsamling i NFI

Så er det igen tid….

Vi afholder generalforsamling i NFI:
MANDAG D. 19/6 KL 19.30
i Nordruphallens cafeteria.

Dagsorden ifølge vedtægter.
Indkomne forslag skal sendes til formanden (signeholmegaards@gmail.com)

Vi har de frivillige vi skal bruge til bestyrelsen, så kom og hør hvordan det går i vores lokale klub.

Vi ses!
Bestyrelsen

Har du en god ide til idrætsforeningen?

Vi afholder generalforsamling i NFI mandag d. 27/6 kl. 19.30 i hallens cafeteria.
Dagsorden i henhold til vedtægterne….
Kom og deltag – hør hvordan det er gået det sidste års tid – og hør hvad  vi har af nye tiltag.

Det er også her du har chancen for at fortælle os, hvad du synes vi skal lave af nye tiltag. Så har du en god ide skal du kigge forbi – eller kontakte vores formand, Signe på sh@postkasse.com eller tlf: 22 16 84 97.

Kig forbi – det tager en times tid, og der er INGEN der bliver tvunget ud i foreningsarbejdet fordi de dukker op!!!!

Bestyrelsen

Maddag i Tvindelstrup Forsamlingshus

Glædelig jul og godt nytår. Ses til næste maddag onsdag d. 13. januar kl. 18.30, hvor vi byder på frikadeller og varm kartoffelsalat. Prisen er 85,- pr. pers. incl. kaffe og hjemmelavet kage. Pris for børn er 45,- under 12 år. Tilmelding bedes ske til Birthe på tlf. 57641207 senest lørdag inden. 

Vel mødt

Hyggelig juleafslutning i NFI

I tirsdags blev der afholdt fælles juleafslutning i NFI.
Det var dejligt at se så mange  børn og voksne, der hyggede sig med æbleskiver, pølsehorn og toast! Og selvfølgelig også med leg ved de forskellige aktiviteter.
Vi fik uddelt Lions Clubs kammeratskabspokal. Den gik til Maja Christensen fra badminton, fordi hun altid er smilende og glad, og fordi hun altid er klar til at hjælpe sine kammerater og træner. Hun er altid positiv, og er vellidt blandt sine kammerater. Vi ønsker Maja tillykke med titlen.

Til sidst vil vi fra NFI’s side ønske jer alle en rigtig glædelig jul, og et godt nytår. Vi ses igen i uge 1, hvor vi starter op igen.

Signe